Drop Down MenusCSS Drop Down MenuPure CSS Dropdown Menu

tirsdag den 27. september 2016

Inktober + Drawloween Udfordring - Klar, Parat, Start!


Inktober & Drawloween
I år sker det. Jeg vil denne oktober forsøge mig med Inktober og Drawlloween. Men hvad er det?

Inktober er en udfordring startet af Jake Parker, hvor man kreerer en tegning hver dag i oktober, kun ved at bruge blæk. Dette kan dog forstås på flere måder, så længe det er i samme kategori.

Drawlloween er lidt en udfordring i samme stil, hvor man blot laver tegninger med Halloween tema, hver dag i oktober.

Jeg vil kombinere de to udfodringer, og lave en Inktober Drawlloween udfordring til mig selv, ud fra den hjemmestrikkede liste nedenfor.

31 Tegneideer:
Her kommer en liste med ideer til tegningerne, indenfor temaet Halloween.

Dag 1: En sort kat.
Dag 2: Et Græskar.
Dag 3: Fugleskræmsel.
Dag 4: Et kranie.
Dag 5: En hemmelig heksebryg.
Dag 6: En flagermus.
Dag 7: En edderkop.
Dag 8: Slik.
Dag 9: Spøgelse.
Dag 10: Et giftigt æble.
Dag 11: Knogler.
Dag 12: En gravsten.
Dag 13: En kost.
Dage 14: En Heks.
Dag 15: Et ondskabsfuldt grin. 
Dag 16: Blod.
Dag 17: Vampyr. 
Dag 18: Et forhekset hus.
Dag 19: Et farligt monster.
Dag 20: Frankenstein.
Dag 21: Et søuhyre.
Dag 22: En Mumie.
Dag 23: Fuldmåne.
Dag 24: En hylende ulv.
Dag 25: Sort magi.
Dag 26: Et øjeæble.
Dag 27: En krage.
Dag 28: Dødens Gudinde.
Dag 29: Dødens Gud.
Dag 30: Satans afkom.
Dag 31: Zombie.

Forventninger
Helt ærligt? Så forventer jeg ikke, at jeg får lavet alle 31. MEN, jeg vil stræbe efter at få min. 1/3 af dem lavet! Jeg HAR en skitsebog klar (hjemmelavet, selvfølgelig), og den skal fyldes med noget!

Så en 10-15 tegninger, skal det nok blive til. Skitsebogen er ikke så stor igen, ca. A5, hvilket sænker forventningerne nok til, at det burde kunne lade sig gøre.

Materialer

Til denne udfordring forsøger jeg at holde mig indenfor blæk-genren, og bruger følgende materialer, som andre også har brugt til Inktober:


 Uni Pin Fine Linere
Til alle de skønne skitser jeg kommer til at lave, skal der også tegnes op! Det gøres selvfølgelig med sorte farver!

Faber Castell Pitt Artist Brush
Jeg ved ikke hvor meget jeg får brugt farverne i den store æske, da jeg helst gerne vil holde det i uhyggelige toner som sort og sepia, men ikke destomindre, så er de der.
Copic Ciao Markers
Her regner jeg med kun at bruge mine sorte og grå farver, samt nogle få røde til blod. Uuuuh.
Pentel Pocket Brush Pen & Pentel Color Brush
Ingen inktober, uden ink. Her i form af to penne, med flydende blæk indeni. Essensen af hele udfordringen.







Tusch fra Rohrer & Klingner 
Selvom jeg lovede mig selv (og min mor), at jeg IKKE ville købe mere, før om et år! Så kom jeg lidt til det alligevel. (igen).

INGEN inktober uden rigtig blæk! Nu hvor det er første gang jeg giver mig i kast med inktober, skal det altså gøres ordenligt. Denne tusch er vandopløselig OG vandfast! Dvs. når man først HAR ladet det tørre, burde det kunne klare alt.
Og så kostede den kun omkring 35 kr., så det er jo næsten gratis...

Ecoline flydende akvarel
Ikke helt en blæk, men man kan vel godt lige snige den med i inktober? :)












Er der noget jeg mangler? Hvad bruger DU til inktober? Skriv gerne en kommentar nedenfor! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar